Hvordan virker det
For at forklare hvordan et BESS anlæg virker skal vi lige kigge på funktionen af de enkelte komponenter ud over naturligvis batteriet.
Energimåler
En energimåler er en enhed der typisk monteres i eltavlen, og registrerer forbrug eller produktion på hver enkelt fase. Den skal bruges til at vurdere om dit hus i øjeblikket forbruger eller producerer energi. I tilfælde af der ikke kan kommunikeres med solcelleanlægget kan der monteres ekstra energimåler på denne.
Styreenhed
Styreenheden kan enten være en separat enhed eller være integreret i inverteren. Den har typisk forbindelse til alle andre enheder (energimåler, batteri, eksisterende solcelleanlæg, internet).
Invertere
Inverteren kan omsætte fra vekselstrøm (AC) til jævnstrøm(DC), samtidig kan den styre ladning og lagre energi på et batteri, og hente det igen. Intelligente invertere sørger også for at “motionere” dit batteri, så det holder længst muligt.
Tilstande
Opladning
Batteriet oplades enten fra enten solceller eller netværk. Dette illustreres forskelligt afhængigt af valgte hard og software.
Afladning
Når prisen på energi fra nettet er på sit højeste, og der ikke produceres solenergi, aflades batteriet så der praktisk talt ikke bruges energi i den dyre periode.
Dvale
Hvis det ikke kan betale sig at bruge batteriet, eller det er fuldt opladet, går inverteren i dvale.
Via internetforbindelsen hentes “nord pool day-ahead” priser, og en formel for den variable transportafgift kan indtastes, så systemet kan forudsige hvornår prisen er højest / lavest.
Hvis man har angivet sin adresse, og der findes måling fra solcelleanlægget, laves en prognose over forventet “solhøst”
Ud fra disse informationer, samt opsamlede data fra den sidste måned, vil systemet lægge en plan for de næste 24 timer.